Kort svar
Fremtidens læring handler om, at det, vi lærer, holder kortere tid, og at AI ændrer, hvad det vil sige at kunne noget. Læring flytter fra noget, man gør, før man begynder at arbejde, til noget, man gør hele livet. Den vigtigste kompetence bliver evnen til at lære igen.
Det, vi lærer, holder kortere tid
Arbejdsgivere i hele verden forventer, at 39 procent af medarbejdernes kernekompetencer ændrer sig fra 2025 til 2030. Det viser World Economic Forums Future of Jobs Report 2025. AI og big data er de kompetencer, der vokser hurtigst.
Tallet er faktisk faldet fra tidligere målinger, men det dækker over noget vigtigt. Forandringen er ikke længere et chok, der kommer en gang imellem. Den er blevet et vilkår. Den gamle model, hvor man lærer først og arbejder bagefter, passer ikke til en verden, hvor en tredjedel af det, man kan, skal skiftes ud på fem år.
AI er allerede i klasselokalet
Tre ud af fire unge danskere mellem 16 og 24 år har brugt generativ AI inden for de seneste tre måneder, mod knap halvdelen af alle voksne. Mere end hver tredje bruger det i forbindelse med uddannelse, viser Danmarks Statistik.
På gymnasierne bruger hver tredje elev AI-værktøjer hver dag. To ud af tre siger, at de mindst én gang har brugt AI på en måde, de selv kalder snyd, og 40 procent af dem, der bruger AI, oplever, at det gør dem mere dovne. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Det interessante er, at eleverne selv er bekymrede. De ved godt, at det at få svaret ikke er det samme som at lære noget. Når AI kan skrive opgaven, må skolen spørge, hvad opgaven egentlig var til.
Virksomheden bliver en skole
23 procent af de danske virksomheders forsøg på at rekruttere slog fejl eller endte med en ansat, der ikke havde de ønskede kvalifikationer, ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det svarer til omkring 83.200 rekrutteringer.
Når man ikke kan købe sig til de rigtige kompetencer, må man bygge dem selv. Derfor bliver flere virksomheder til skoler. Skomærket VEJA har åbnet en reparationsskole i Roubaix, hvor elever får løn i ti måneder for at lære skomageri og tekstilreparation. Det er ikke velgørenhed. Det er en måde at skaffe faglærte hænder, som uddannelsessystemet ikke leverer nok af.
Danskerne er gode til at lære, men ikke alle
Danske voksne klarer sig godt i OECD's store undersøgelse af voksnes kompetencer. Med 273 point i læsning ligger Danmark over OECD-gennemsnittet på 260, og Danmark er sammen med Finland de eneste lande, hvor voksnes læsefærdigheder er blevet målbart bedre på ti år, viser OECD.
Men 18 procent af de danske voksne læser på det laveste niveau. Det er dem, der har sværest ved at følge med, når kravene ændrer sig, og som har mest at tabe, hvis efteruddannelse kun når dem, der i forvejen er gode til at lære.
Nye former for læring
Ude i verden eksperimenteres der med helt nye modeller. I USA har Alpha School skåret den klassiske undervisning ned til to timer om dagen med AI, så resten af dagen kan bruges på projekter og livsfærdigheder. Super Teacher har bygget en AI-tutor til de yngste børn, der ikke bruger en stor sprogmodel, men et kontrolleret system, der altid svarer rigtigt.
I EU er der siden 2022 arbejdet med mikrobeviser, små og anerkendte kursusbeviser, der gør det lettere at lære i mindre bidder hele livet.
Fælles for eksemplerne er, at læring bliver mere fleksibel og mere personlig. Det kræver nye roller for lærere og ledere, ikke færre.
Hvad betyder det for jer?
Uanset om I driver en skole, en uddannelse eller en virksomhed, er der tre spørgsmål, der er værd at stille:
- Hvad skal vores elever eller medarbejdere kunne, som en AI ikke kan? Dømmekraft, nysgerrighed og samarbejde er gode bud.
- Hvordan ved vi, at nogen har lært noget, når AI kan løse opgaven? Prøveformer og opgaver skal tænkes om.
- Hvem bliver tabt? Livslang læring virker kun, hvis den også når dem, der har sværest ved at lære.
Det er de spørgsmål, vi arbejder med i foredraget om fremtidens læring, tilpasset om publikum er undervisere, ledere eller HR.