Fremtidskraft

Guide

Fremtidsforskning: metoderne bag bedre beslutninger

Hvad fremtidsforskning er, hvor den kommer fra, hvilke metoder den bruger, og hvordan en organisation kommer i gang. Skrevet til dem, der skal bruge det, ikke studere det.

Af Jarle Kondrup · Opdateret oktober 2026 · 14 min læsning

Kort svar

Fremtidsforskning er den systematiske undersøgelse af mulige, sandsynlige og ønskværdige fremtider. Den forudsiger ikke. Den gør det muligt at træffe beslutninger, der holder, uanset hvilken af fremtiderne der kommer.

Hvad er fremtidsforskning?

Fremtidsforskning bliver ofte misforstået som et forsøg på at forudsige fremtiden. Det er det modsatte. Feltet opstod, netop fordi forudsigelser så ofte slog fejl, og fordi beslutningstagere havde brug for en bedre måde at forholde sig til usikkerhed på.

Grundideen er enkel. Fremtiden er ikke én, men mange. Nogle fremtider er mere sandsynlige end andre, nogle er mere ønskværdige, og alle kan påvirkes af de valg, vi træffer nu. Fremtidsforskning er de metoder, der gør det muligt at arbejde seriøst med den idé.

I praksis består fremtidsforskning af tre bevægelser: at se bredt efter forandring, at forstå hvad der driver den, og at omsætte forståelsen til beslutninger. Resten af denne guide gennemgår metoderne i hver af de tre.

Seks metoder, som bruges igen og igen

  1. Horizon scanning: Den løbende afsøgning af omverdenen for signaler, der kan blive til forandring. Ofte struktureret efter STEEP: sociale, teknologiske, økonomiske, miljømæssige og politiske faktorer. Det er fremtidsforskningens råstof.
  2. Trendanalyse: Signaler samles til trends, og trends vurderes efter drivkræfter, modkræfter, hastighed og rækkevidde. Spørgsmålet er altid: hvorfor sker det her, og hvad skal der til, for at det stopper?
  3. Scenarieplanlægning: Tre til fire plausible, forskellige fremtider bygges op omkring de største usikkerheder. Strategien testes mod hver af dem. De valg, der holder i alle, er robuste. De valg, der kun holder i én, er væddemål.
  4. Backcasting: Man starter i en ønsket fremtid og arbejder baglæns: hvad skulle der være sket i 2032, 2029 og 2027, for at vi nåede dertil? Metoden er særligt stærk til langsigtede mål som bæredygtighed.
  5. Delphi-metoden: En struktureret, anonym ekspertundersøgelse i flere runder, hvor deltagerne justerer deres vurderinger efter at have set de andres. Bruges til at vurdere tidshorisonter og sandsynligheder.
  6. Tre horisonter: En model, der holder tre ting adskilt: det nuværende system, det nye der er på vej, og overgangen imellem. Den hjælper organisationer med at udvikle det nye uden at forsømme det, der betaler regningerne.

I praksis

Sådan kommer en organisation i gang

  1. 01

    Gør antagelserne synlige

    Skriv ned, hvad jeres strategi tager for givet om kunder, teknologi, konkurrenter og regulering. Det er typisk her, overraskelserne kommer fra.

  2. 02

    Scan bredt, ikke dybt

    Brug en time om måneden på signaler uden for jeres branche. Det, der rammer jer, starter sjældent hos jer.

  3. 03

    Byg to til tre scenarier

    Tag de to største usikkerheder og kryds dem. Beskriv kort, hvordan verden ser ud i hvert hjørne. Test så strategien.

  4. 04

    Beslut, og sæt dato

    Fremtidsarbejde uden beslutninger er underholdning. Afslut med tre ting, I starter, stopper eller holder øje med, og hvornår I kigger igen.

Hvor fremtidsforskning kommer fra

Moderne fremtidsforskning tog form efter anden verdenskrig. I USA udviklede RAND Corporation Delphi-metoden og de første systematiske scenarier til militær og teknologisk planlægning. I Frankrig grundlagde Gaston Berger traditionen for la prospective, der lagde vægt på, at fremtiden kan formes.

I 1970erne gjorde olieselskabet Shell scenarieplanlægning berømt i erhvervslivet, da selskabet var bedre forberedt på oliekrisen end konkurrenterne.

I dag undervises fremtidsforskning på universiteter verden over, og metoderne bruges i alt fra offentlig planlægning og klimapolitik til produktudvikling og strategi i private virksomheder.

Kritikken af fremtidsforskning, og hvad man gør ved den

Fremtidsforskning fortjener også kritik, og en god fremtidsforsker kender den.

Den første er, at feltet kan blive underholdning. Trendforedrag med flotte billeder og store ord, som ikke ændrer noget. Modsvaret er at insistere på konsekvenser: hvad betyder det her for jer, og hvad vil I gøre ved det?

Den anden er, at scenarier kan blive en øvelse i at bekræfte det, ledelsen allerede tror. Modsvaret er at bygge scenarier, der gør ondt, og at tage de svage signaler alvorligt, også når de er ubekvemme.

Den tredje er, at metoderne kan give en falsk fornemmelse af kontrol. Modsvaret er ydmyghed. Fremtidsforskning giver ikke sikkerhed. Den giver bedre spørgsmål og mere robuste beslutninger.

FAQ

Spørgsmål om fremtidsforskning

Fremtidsforskning er den systematiske undersøgelse af mulige, sandsynlige og ønskværdige fremtider. Den bruger metoder som horizon scanning, trendanalyse, scenarieplanlægning og backcasting til at hjælpe organisationer med at beslutte bedre under usikkerhed.

Fremtidsforskning er et tværfagligt felt med egne metoder, tidsskrifter og universitetsuddannelser, men det er ikke en eksakt videnskab. Det kan ikke bevise, hvad der sker. Det kan gøre antagelser synlige og beslutninger mere robuste.

En megatrend er en stor, global og langsom forandring over ti til femten år eller mere, som aldring eller digitalisering. En trend er mindre, hurtigere og ofte afgrænset til en branche eller en region.

Scenarieplanlægning er en metode, hvor man udvikler tre til fire forskellige, plausible billeder af fremtiden og bruger dem til at teste strategi og antagelser. Formålet er at finde de valg, der holder i flere fremtider.

Start med en fælles samtale om, hvilke antagelser jeres strategi hviler på. Lav derefter en simpel scanning af signaler i og uden for branchen, og udvikl to til tre scenarier for de største usikkerheder. Et foredrag eller en workshop er ofte den hurtigste start.

Det afhænger af spørgsmålet. Strategiarbejde kigger typisk tre til ti år frem. Infrastruktur, byudvikling og klima kan kræve tyve til tredive år. Mange arbejder med flere horisonter samtidig.

Næste skridt

En workshop i scenarieplanlægning er den hurtigste måde at gå fra teori til beslutninger. Skriv, så finder vi formatet.

Se workshops
Kontakt Jarle

Læs også