Hvad er en fremtidsforsker, og hvornår skal I bruge en?

Titlen fremtidsforsker bruges bredt, så det er værd at være præcis om, hvad den ikke dækker.

En fremtidsforsker er ikke en spåmand. Ingen kan forudsige fremtiden, og den, der påstår det, sælger noget andet end fremtidsforskning. Faget arbejder med flere mulige fremtider og med at gøre beslutninger robuste på tværs af dem.

En fremtidsforsker er ikke en trendspotter. At vide, hvad der er oppe i tiden, er nyttigt, men det er ikke nok. Fremtidsforskning handler om, hvorfor noget er på vej, hvor langt det rækker, og hvad det kræver af jer.

En fremtidsforsker er ikke en almindelig managementkonsulent. Konsulenten optimerer typisk det, I allerede gør. Fremtidsforskeren udfordrer, om det stadig er det rigtige at gøre, og hvad I skal kunne om fem år, som I ikke kan i dag.

Det bedste fremtidsarbejde sker, når de tre roller supplerer hinanden. Men I bør vide, hvilken en I køber.

Ordene bruges tit i flæng, men de dækker ikke helt det samme.

Fremtidsforsker er den danske betegnelse for en, der arbejder systematisk med mulige fremtider og deres konsekvenser. På engelsk hedder det typisk futurist eller foresight practitioner.

Trendforsker eller trendanalytiker bruges oftest om en, der kortlægger forbrugertrends og strømninger i markedet. Det er en vigtig del af fremtidsforskningen, men tidshorisonten er typisk kortere.

Foredragsholder er rollen, ikke faget. Mange fremtidsforskere formidler gennem foredrag, fordi det er den hurtigste måde at give en hel organisation et fælles billede af, hvad der er på vej.

Vi arbejder i alle tre roller: med metoderne fra fremtidsforskningen, med signalerne fra trendanalysen og med foredraget som det sted, hvor det bliver til fælles sprog.

Der er fem situationer, hvor en fremtidsforsker typisk gør størst forskel.

1. I skal lægge strategi. Strategi er beslutninger om fremtiden. Hvis fremtiden i strategiarbejdet kun er en fremskrivning af sidste år, er strategien allerede forældet. En fremtidsforsker sikrer, at I har set de bevægelser, der kan ændre spillereglerne.

2. Jeres branche er under forandring. Nye konkurrenter, ny teknologi, nye kundeforventninger. Når grundlaget skifter, er det afgørende at forstå, hvad der driver skiftet, og hvor det ender, ikke kun at reagere på symptomerne.

3. Organisationen skal forstå, hvad der kommer. Forandring lykkes sjældent, hvis kun direktionen forstår hvorfor. Et foredrag giver hele organisationen det samme billede og det samme sprog, så samtalen om fremtiden kan føres på tværs.

4. Bestyrelsen vil have modspil. Bestyrelser har ansvar for det lange sigt, men får ofte kun materiale om det korte. Sparring med en fremtidsforsker giver bestyrelsen et kvalificeret blik på de antagelser, strategien hviler på.

5. I vil undgå at blive overraskede igen. Nogle organisationer bliver overraskede af det samme mønster flere gange. En trendradar og en fast rutine for at tale om signaler gør det til en undtagelse i stedet for en regel.

I Danmark arbejder fremtidsforskere på universiteter, i tænketanke, i større virksomheder og som selvstændige rådgivere og foredragsholdere. Vi har mere end 15 års erfaring i at tolke signaler og give retning til virksomheder. Vi samarbejder med et stort internationalt netværk af videnpersoner, der hjælper os med at se, hvad der kommer, og hvad det nye og det næste kan være.

Som selvstændige fremtidsforskere arbejder vi tæt på beslutningerne. Det betyder, at analysen altid ender i, hvad en konkret organisation kan gøre, og at vi følger den over tid i stedet for at aflevere en rapport og gå.