Ordbog

Fremtidsforskningens ordbog

De begreber, der går igen i fremtidsforskning, forklaret så de kan bruges i et møde. Kort, præcist og uden akademisk fyld.

AI-agent: En AI-agent er et system, der ikke blot svarer, men selv udfører opgaver i flere trin, for eksempel bestiller, undersøger eller koordinerer på vegne af en bruger. Agenter forventes at ændre kunderejser og arbejdsgange markant frem mod 2030.
Antagelse: En antagelse er noget, en organisation tager for givet om sine kunder, sit marked eller sin omverden. Fremtidsforskning handler i høj grad om at gøre antagelser synlige og teste, om de stadig holder.
Backcasting: Backcasting er en metode, hvor man starter med en ønsket fremtid og arbejder baglæns for at finde de skridt, der skal tages for at nå dertil. Den bruges ofte til bæredygtighed og langsigtede mål, hvor prognoser ikke rækker.
Delphi-metoden: Delphi-metoden er en struktureret ekspertundersøgelse, hvor en gruppe eksperter svarer anonymt i flere runder og justerer deres vurderinger efter at have set de andres. Metoden bruges til at vurdere tidshorisonter og sandsynligheder for forandringer.
Demografisk forandring: Demografisk forandring beskriver skift i befolkningens størrelse, alder og sammensætning. I Danmark og Europa er aldring og små årgange den megatrend, der mest sikkert vil præge arbejdsmarked, velfærd og forbrug de næste tyve år.
Disruption: Disruption er en forandring, der grundlæggende ændrer spillereglerne i en branche, typisk fordi en ny aktør løser kundens behov billigere eller enklere. Begrebet bruges ofte løst. I fremtidsforskning er det interessante ikke ordet, men de drivkræfter, der gør en branche sårbar.
Drivkraft: En drivkraft er en underliggende årsag, der skubber en udvikling i en bestemt retning, for eksempel demografi, teknologi, lovgivning eller værdier. At forstå drivkræfterne bag en trend gør det muligt at vurdere, om den vil holde.
Early adopter: En early adopter er en bruger, der tager nye produkter eller adfærd til sig før flertallet. Deres adfærd er en vigtig kilde til svage signaler, fordi den ofte viser, hvor markedet bevæger sig hen.
Eksponentiel udvikling: Eksponentiel udvikling er vækst, der fordobles med faste mellemrum, som regnekraft og visse teknologiers pris og ydelse. Mennesker tænker lineært, og derfor undervurderer vi systematisk, hvor hurtigt eksponentielle teknologier flytter sig på længere sigt.
Forecasting: Forecasting er at forudsige en bestemt udvikling ud fra historiske data, for eksempel et salgstal eller en befolkningsfremskrivning. Det virker godt på kort sigt og i stabile systemer. Fremtidsforskning bruger forecasting som ét værktøj blandt flere.
Fremtidsforsker: En fremtidsforsker arbejder professionelt med at analysere trends, signaler og drivkræfter og omsætte dem til indsigter, scenarier og strategisk rådgivning. I Danmark bruges titlen både om forskere på universiteter og om rådgivere og foredragsholdere.
Fremtidsforskning: Fremtidsforskning er den systematiske undersøgelse af mulige, sandsynlige og ønskværdige fremtider. Den forudsiger ikke, hvad der sker, men kortlægger, hvad der kan ske, så organisationer kan beslutte bedre i dag.
Fremtidskeglen: Fremtidskeglen er en model, der viser, at fremtiden åbner sig som en kegle fra nutiden: det sandsynlige ligger i midten, det plausible og mulige udenom, og det ønskværdige kan ligge hvor som helst. Modellen bruges til at udvide, hvad en organisation tænker som muligt.
Fremtidskraft: Fremtidskraft er en organisations evne til systematisk at opdage, forstå og handle på forandringer, før de bliver til kriser eller tabte muligheder. Begrebet er også navnet på fremtidsforsker Jarle Kondrups virksomhed.
Generation Z: Generation Z er betegnelsen for mennesker født cirka 1997 til 2012. De er vokset op med smartphones og sociale medier, og deres forventninger til arbejde, forbrug og institutioner bruges ofte som indikator for, hvor samfundet bevæger sig hen.
Generativ AI: Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, kode og lyd ud fra en instruktion. Fra 2022 blev den tilgængelig for alle, og den er i dag den teknologi, der hurtigst forandrer vidensarbejde.
Horizon scanning: Horizon scanning er den løbende og systematiske afsøgning af omverdenen for nye signaler, trends og mulige forandringer. Det er grundlaget for en trendradar og for det meste fremtidsarbejde.
Megatrend: En megatrend er en stor, langsom og global forandring, der påvirker samfund, økonomi og teknologi over mindst ti til femten år. Eksempler er aldring, urbanisering, klimaforandringer og digitalisering. Megatrends kan sjældent påvirkes, men de kan udnyttes.
Robust strategi: En robust strategi er en strategi, der klarer sig fornuftigt i flere forskellige fremtider, i stedet for at være optimal i én. Scenarieplanlægning bruges typisk til at finde de valg, der er robuste.
Scenarie: Et scenarie er en sammenhængende og plausibel fortælling om, hvordan fremtiden kan se ud. Scenarier bruges typisk i sæt af tre til fire, der spænder bredt, så en strategi kan testes mod flere forskellige fremtider.
Scenarieplanlægning: Scenarieplanlægning er en metode, hvor en organisation udvikler flere mulige fremtidsscenarier og bruger dem til at stressteste strategi, investeringer og antagelser. Metoden blev kendt gennem Shell i 1970erne og er i dag standard i strategisk fremsyn.
Sort svane: En sort svane er en overraskende begivenhed med store konsekvenser, som i bagklogskabens lys virker forklarlig. Begrebet stammer fra Nassim Taleb og bruges om de ting, modeller og prognoser systematisk overser.
STEEP-analyse: STEEP er en ramme til at scanne omverdenen i fem kategorier: sociale, teknologiske, økonomiske, miljømæssige og politiske faktorer. Den sikrer, at man ikke kun ser efter forandringer der, hvor man plejer.
Strategisk fremsyn: Strategisk fremsyn er fremtidsforskning anvendt i en organisations strategiarbejde. Formålet er at træffe beslutninger, der holder på tværs af flere mulige fremtider, i stedet for at satse på én prognose.
Svagt signal: Et svagt signal er et tidligt, ofte uanseligt tegn på en mulig forandring. Det kan være et nyt produkt, en ny adfærd i en nichegruppe eller et skifte i sprog. Fremtidsforskere samler svage signaler for at opdage trends, før de bliver tydelige for alle.
Tidshorisont: Tidshorisonten er den periode, et fremtidsarbejde ser frem i. Tre år kræver andre metoder end femten. Fremtidsforskning arbejder typisk med flere horisonter samtidig, så kortsigtede beslutninger ikke blokerer langsigtede muligheder.
Tre horisonter: Tre horisonter er en model, der adskiller det nuværende system (horisont 1), de nye løsninger der er på vej (horisont 3) og overgangen mellem dem (horisont 2). Den hjælper organisationer med at udvikle det nye uden at slippe det eksisterende for tidligt.
Trend: En trend er en retning i udviklingen, som kan observeres over tid, og som er bredere end en enkelt begivenhed. Trends er mindre end megatrends og kan være regionale eller branchespecifikke. En trend har drivkræfter, der forklarer, hvorfor den vokser.
Trendforedrag: Et trendforedrag er et foredrag, hvor en fremtidsforsker eller trendekspert gennemgår de vigtigste trends og signaler inden for et område og forklarer, hvad de betyder for publikum. Et godt trendforedrag slutter i konsekvenser, ikke i overskrifter.
Trendradar: En trendradar er et visuelt overblik over de trends og signaler, der er relevante for en organisation, ofte ordnet efter tidshorisont og betydning. Hos Fremtidskraft er trendradaren også en abonnementsydelse med månedlige briefinger.
Wildcard: Et wildcard er en begivenhed med lav sandsynlighed og stor effekt, som en pandemi, et teknologisk gennembrud eller et politisk sammenbrud. Wildcards kan ikke forudsiges, men en organisation kan teste, hvor robust den er over for dem.

Næste skridt

Skriv, hvilket ord I er stødt på. Så får det en forklaring her.

Foreslå et begreb

Læs også

Mangler der et begreb?