Kort svar
Fremtidens sundhed handler om et regnestykke, der ikke går op: flere ældre og flere kronikere, men ikke flere hænder. Svaret bliver mindre hospital og mere hjem, mere teknologi, der aflaster fagfolk, og meget mere forebyggelse. Borgerne kommer til at tage mere ansvar for deres egen sundhed.
Regnestykket, der ikke går op
I starten af 2025 var 5,7 procent af danskerne 80 år eller ældre. Frem mod 2039 ventes andelen at stige til over 8 procent, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
Det har konsekvenser, der er til at tage at føle på. Kommunerne skal bruge over 19.000 ekstra medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene i 2030, bare for at holde det serviceniveau, vi har i dag, ifølge KL. Det skyldes næsten 150.000 flere ældre over 80 år.
Danmark bruger i forvejen 9,4 procent af BNP på sundhed, lidt over OECD-gennemsnittet, viser OECD. Der er ikke mange flere penge eller hænder at hente. Derfor skal fremtidens sundhed organiseres anderledes.
Teknologien aflaster fagfolkene
Et af de stærkeste danske eksempler kommer fra brystkræftscreening i Region Hovedstaden. Her har AI som hjælp til at læse mammografier skåret 33,5 procent af radiologernes arbejde væk. Samtidig blev der fundet flere tilfælde af kræft, og færre kvinder blev kaldt ind uden grund, viser en undersøgelse omtalt af RSNA.
Det er den slags teknologi, der gør en forskel: den erstatter ikke lægen, men tager det rutineprægede, så fagfolkene kan bruge tiden, hvor de gør mest gavn. I USA bruger læger AI til at skrive journal under konsultationen, så de ikke skal sidde med det om aftenen.
Sundhed flytter hjem
De praktiserende læger gennemførte 475.000 videokonsultationer i 2024, næsten 12 procent flere end året før, viser Lægeforeningens opgørelse.
Det er et lille tal sammenlignet med alle konsultationer, men det peger i en klar retning. Behandling, opfølgning og pleje flytter fra hospitalet og klinikken ud i hjemmet, hjulpet af video, sensorer og apps. Det kræver nye arbejdsgange, og det kræver, at borgerne kan og vil være med.
Forebyggelse er den største gevinst
Rygning koster omkring 16.000 ekstra dødsfald om året i Danmark, svarende til hvert tredje dødsfald blandt voksne. Fysisk inaktivitet i fritiden koster 4.600 og alkohol 2.500, viser Statens Institut for Folkesundhed.
Tallene viser, hvor meget der er at vinde ved at holde folk raske, frem for at behandle dem, når de er blevet syge. Forebyggelse har altid været svær at prioritere, fordi gevinsten kommer senere end udgiften. Men når der ikke er hænder nok til at behandle alle, bliver forebyggelse en nødvendighed.
Sundhed bliver noget, man køber
Samtidig vokser et privat marked for sundhed hurtigt. Svenske Neko Health tilbyder helkropsscanninger med AI til raske mennesker, der vil vide mere om deres krop, og har lange ventelister. Personlige AI-coaches mod livsstilssygdomme er på vej, og almindelige produkter som spejle og aircondition får indbygget sundhedsmålinger.
Det giver borgerne mere viden og mere kontrol. Men det skaber også nye spørgsmål: hvem tolker alle data, hvem betaler, og hvad sker der med dem, der ikke har råd eller lyst til at være med?
Hvad betyder det for jer?
Uanset om I arbejder i en region, en kommune, en virksomhed eller en forening, er der tre spørgsmål, der er værd at stille:
- Hvilke opgaver kan teknologien tage, så vores fagfolk kan bruge tiden bedre? Start dér, hvor gevinsten er dokumenteret.
- Hvad skal foregå i hjemmet, og hvad skal foregå hos os? Grænsen flytter sig de næste ti år.
- Hvordan investerer vi i at holde folk raske? Det gælder også arbejdsgivere, forsikring og pension.
Det er de spørgsmål, vi arbejder med i foredraget om fremtidens sundhed, tilpasset om I er offentlige, private eller borgere.