Fremtidens arbejde

Fremtidens arbejde: færre hænder, flere maskiner og en ny kamp om meningen

Hvordan ser fremtidens arbejde ud, når AI flytter opgaver, arbejdsstyrken skrumper, og medarbejderne vil have mening? Fremtidsforsker Jarle Kondrup ser på AI, hjemmearbejde, engagement og robotter med danske tal.

Af fremtidsforsker Jarle Kondrup · Opdateret oktober 2026 · 7 min læsning

Kort svar

Fremtidens arbejde formes af to kræfter på samme tid: AI og robotter overtager opgaver, mens der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet. Det betyder ikke færre job, men andre job. De arbejdspladser, der vinder, er dem, der kan give mening, fleksibilitet og udvikling, når maskinerne tager rutinen.

AI er flyttet ind på arbejdspladsen

I 2025 brugte 42 procent af de danske private virksomheder med mindst ti ansatte kunstig intelligens. To år tidligere var det omkring 15 procent, viser Danmarks Statistik.

Effekten begynder at vise sig. Virksomheder, der tog AI i brug i 2023, havde omkring 11 procent lavere vækst i beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder i slutningen af 2025, ifølge Danmarks Nationalbank. Det skyldes primært, at de ansætter færre, især unge og højtuddannede. Det kan endnu ikke ses i den samlede beskæftigelse.

Med andre ord: AI fyrer ikke folk i stor stil. Men det ændrer, hvem der bliver ansat, og hvilke opgaver de nyansatte skal løse.

Der bliver færre til at gøre arbejdet

Samtidig skrumper arbejdsstyrken. Den ventes at falde med næsten 50.000 personer de næste ti år, mens antallet uden for arbejdsstyrken vokser med næsten 200.000, viser Dansk Erhverv.

Det er derfor, debatten om AI og job ofte bliver for enkel. Danmark står ikke kun med risikoen for, at maskiner tager jobbene. Vi står også med et behov for, at maskiner tager nogle af de opgaver, der ellers ikke ville blive løst. Industrien eksperimenterer allerede med humanoide robotter. Figures robot har arbejdet ti timers vagter på BMW's samlebånd, og Schaeffler skal have op til 2.000 humanoide robotter fra Humanoid.

Jobbene ændrer sig, mere end de forsvinder

På verdensplan forventer arbejdsgivere, at udviklingen skaber 170 millioner nye job og fjerner 92 millioner frem mod 2030. Det giver en nettogevinst på 78 millioner, men svarer til, at 22 procent af nutidens job bliver ramt af forandring, viser World Economic Forum.

Det stiller store krav til opkvalificering. Walmart har sammen med OpenAI lavet AI-certificering til medarbejdere i frontlinjen. Det er et tegn på, at læring bliver en fast del af arbejdet og ikke noget, man gør, før man begynder. Det kan du læse mere om i analysen af fremtidens læring.

Fleksibiliteten er kommet for at blive

Fire ud af ti beskæftigede danskere havde arbejdet hjemme inden for fire uger i andet kvartal 2026, et niveau, der stort set har været uændret siden 2024, viser Danmarks Statistik. De fleste arbejder hjemme indimellem, kun 7 procent gør det ofte.

Hybridarbejdet har fundet et leje. Den næste diskussion handler om tid. I det seneste britiske forsøg med firedages arbejdsuge valgte alle 17 deltagende arbejdsgivere at fortsætte bagefter. Fleksibilitet er gået fra at være et gode til at være en forventning.

Engagement og trivsel er det svage punkt

Kun 22 procent af de danske medarbejdere er engagerede i deres arbejde. Det er mere end gennemsnittet i Europa på 12 procent og i verden på 20 procent, men det betyder stadig, at næsten fire ud af fem ikke er det, viser Gallup.

Samtidig koster fravær i forbindelse med stress danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner om året, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Når der bliver færre medarbejdere, og maskinerne tager rutinen, bliver det afgørende at kunne holde på folk og give dem en grund til at blive. Mening, indflydelse og udvikling bliver konkurrenceparametre. Eurostar lod medarbejderne designe deres egen uniform. Det er et lille eksempel på en stor bevægelse.

Hvad betyder det for jer?

Uanset om I er en virksomhed, en kommune eller en organisation, er der tre spørgsmål, der er værd at stille:

  • Hvilke opgaver skal maskinerne løse, så vores medarbejdere kan bruge tiden bedre? Start med de opgaver, I alligevel ikke kan finde folk til.
  • Hvordan ansætter og udvikler vi folk, når AI ændrer, hvad nyansatte skal kunne? Juniorjobbet er under forandring.
  • Hvorfor skulle de bedste blive hos os? Fleksibilitet, mening og udvikling vejer tungere end nogensinde.

Det er de spørgsmål, vi arbejder med i foredraget om fremtidens arbejdsliv, tilpasset jeres branche og organisation.

Signaler

Det sker allerede: fremtidens arbejde i praksis

Alle signaler

Foredrag

Fremtidens arbejdsliv: mennesker, maskiner og meningen med at gå på arbejde

Arbejdslivet forandrer sig hurtigere end organisationerne omkring det. Foredraget giver et samlet billede af, hvad nye generationer, kunstig intelligens og nye forventninger til ledelse betyder for jeres arbejdsplads, og hvad I kan gøre ved det allerede nu.

FAQ

Spørgsmål om fremtidens arbejde

Fremtidens arbejde er et arbejdsmarked, hvor AI og robotter overtager flere opgaver, samtidig med at der bliver færre i arbejdsstyrken. Jobbene ændrer sig mere, end de forsvinder, og fleksibilitet, læring og mening bliver afgørende.

Ikke i stor stil endnu. Ifølge Danmarks Nationalbank ansætter virksomheder, der tager AI i brug, færre nye medarbejdere, især unge og højtuddannede, men det kan endnu ikke ses i den samlede beskæftigelse. World Economic Forum forventer flere nye job end forsvundne frem mod 2030.

42 procent af de danske private virksomheder med mindst ti ansatte brugte kunstig intelligens i 2025, mod omkring 15 procent i 2023, ifølge Danmarks Statistik.

Fremtidsforsker og foredragsholder Jarle Kondrup holder foredrag om fremtidens arbejde og arbejdsliv for virksomheder, kommuner, HR-afdelinger og konferencer. Foredraget handler om AI, generationer, ledelse og trivsel.

Næste skridt

Skriv dato, anledning og publikum. Du får et bud på format og pris inden for en hverdag.