Supersonisk comeback

Supersonisk Comeback

15 år efter Concordes sidste flyvning arbejder NASA, Lockheed Martin og startups som Boom Supersonic på at bringe supersonisk flyrejse tilbage, denne gang uden det øredøvende brag.

Concordes arv

Concordes sidste flyvning fandt sted i 2003. Flyet var en teknologisk triumf og en kommerciel fiasko: for dyrt, for højlydt, for begrænset i sine ruter. Det supersoniske brag, den voldsomme lydbølge der rammer jorden når et fly bryder lydmuren, betød at Concorde kun måtte flyve supersonisk over havet. Over land var det forbudt. Det begrænsede ruterne til primært transatlantiske forbindelser og gjorde forretningsmodellen sårbar.

Nu var luftfartsindustrien overbevist om at den snart kunne eliminere det problem. Og med det åbnede muligheden for at flyve supersonisk over land og dermed over alt.

NASAs stille brag

I april 2018 tildelte NASA en kontrakt på 247,5 millioner dollars til Lockheed Martin til at udvikle X59 QueSST. Navnet var et ordspil på "quiet supersonic technology." Målet var at bygge et fly der bryder lydmuren uden det karakteristiske brag, og dermed overbevise reguleringsmyndighederne om at tillade supersoniske flyvninger over land. Det var ikke science fiction. Det var ingeniørvidenskab med et konkret budget og en konkret tidsplan.

Tre selskaber i kapløb

Aerion arbejdede på verdens første supersoniske forretningsjet. AS2 skulle nå en topfart på Mach 1.4 og være i luften i midten af 2023. Konkurrenten Spike Aerospace udviklede en luksusjet der kunne nå Mach 1.6. Og Boom Supersonic havde tiltrukket opmærksomhed fra Virgin Airlines og Japan Airlines med løftet om et 55 sæders passagerfly der kunne nå Mach 2.2 med et sonisk brag 30 gange lavere end Concordes. Boom planlagde test i 2019 og håbede på at være i drift i 2025. Alle tre selskaber sagde at priserne ville ligge på niveau med nuværende business class billetter.

Hvad betyder det for dig?

Supersonisk flyrejse kunne skære rejsetider dramatisk og åbne fjerne hjørner af verden for forretningsrejsende og turister. Men den største udfordring er måske ikke teknologisk. Den er miljømæssig. I en tid hvor forbrugere og virksomheder i stigende grad måler deres klimaaftryk, skal supersonisk rejse ikke bare være hurtigere. Den skal også retfærdiggøre sit energiforbrug. Hvilke af dine virksomheds processer ville blive transformeret, hvis afstanden mellem to byer pludselig blev halveret?